Ø tur

Efter start fra Bornholms Lufthavn går turen langs kysten til Rønne, Bornholms “hovedstad”, derefter over trafikhavnen hvor der er færgeruter til Ystad, Køge og Sassnits, senere opad kysten til Hasle hvor man kan se røgerierne på nord siden af havnen, videre nordpå hvor man kan se de små fiskelejer Teglkås og Helligpeder, Jons kapel, Ringebakkerne granit brud, og Vang by inden man kommer til Hammershus ruiner, Nordeuropas største borgruin. Derefter går turen henover Hammersøen til byerne Sandvig/Allinge, langs kysten forbi Tejn og Døndalen, som huser danmarks største vandfald. Efter at have passeret Helligdomsklipperne og Bornholms kunstmuseum, dukker Gudhjem op, en større by som er helt unik at se i fugleperspektiv.  Videre langs kysten forbi fiskerlejerne Bølshavn og Listed til Svaneke, der har et helt specielt vartegn. Et trekantet vandtårn tegnet af den verdensberømte danske arkitekt Jørn Utzon, som blandt andet har tegnet Operahuset i Sydney i Australien. Svaneke er en ganske hyggelig by med ølbryggeri, bolsje kogeri, og meget mere. Videre langs kysten forbi Årsdale fiskeleje, som har en flot mølle som museum og videre til Neksø (Staves også Nexø). Neksø har den største danske fiskeri havn i Østersøen og nu med en sommer rute til Kolobrzeg i Polen. Dengang fiskeriet var på sit højeste i Østersøen var havnen altid fyldt med fiskebåde. Vi forsætter ned langs kysten der nu skifter fra klippe til sand og passerer Balka med sin fine badestrand, videre til Snogebæk der er kendt for sin øhavn, røgeri og chokoladefabrik og meget mere. Vi runder Dueodde, bornholms sydspids, der er kendt for sin sandstrand og måske en af de flotteste sandstrande i Nord- Europa, som årligt besøges af tusindvis af turister. Turen går videre langs kysten forbi Østre og Vestre Sømark. Østre Sømark har en lille havn og et røgeri. Vi fortsætter videre forbi Boderne til Arnager, der også har et røgeri. Arnager har den længste træ bro ud til en lille ø havn. Slutteligt lander vi på Bornholms Lufthavn.

eos350d 005 luftfoto aften 20.07.2006 065 luftfoto aften 20.07.2006 076 luftfoto aften 20.07.2006 059 luftfoto aften 20.07.2006 029 middelalder center 003